Sjanger: kortfilm

Hvor langt vil man gå for at realisere sig selv og blive set? Hvor mange grænser kan man overskride og stadig bevare sig selv og hvor langt kan man presse andre?

Det er de centrale spørgsmål i SETT. Astrid er fotograf og finder sit perfekte motiv, da hun på YouTube falder over den unge transdreng Jo. Jo vil gerne ses og gerne have mange følgere på YouTube, så han siger ja til at lade sig portrættere til en fotoudstilling og efter første session er han både glad og stolt over resultatet. Men Astrid ønsker at gå et skridt videre. Jo formår ikke at sige nej og Astrid får ham til at overskride hans grænser for at få det perfekte billede, som også udstiller Jos sårbarhed.

Grænser som ofte udfordres og også overskrides i foto og filmverdenen. Det er først og fremmest det og ikke transsexualiteten, som Liv Mari Mortensen ønsker at sætte fokus på. Samtidig giver valget af en transsexuel ung pige/dreng en ekstra sårbarhed i filmen.

Bolde kender vi alle til – håndbolde, fodbolde, bowlingkugler, store bolde, små bolde og ikke nødvendigvis runde. Hvis vi så verden fra boldenes perspektiv ville vi også der se rangklasser og også der møde en fodboldfar, som naturligvis ønsker sig en søn med store evner, som fodbold og vi ville opleve, at en fodboldfar kan blive utroligt skuffet, når det ikke er tilfældet. Heldigvis kan sådan en lille lidt uheldig fodbold finde sin egen vej til succes.
En morsom historie i et fint animationsunivers. I første omgang sættes boldene ud i verden i en lille afsluttet kortfilmshistorie, men de drømmer om, at dette bare er første skridt på vejen til det store lærred.

Går piger, som bærer Hijab til fodbold? I Evje fik en gruppe flygtningepiger mulighed for at starte på et pigehold. Det medførte integrering, hurtigere sprogindlæring og masser af glæde. Kernegruppen blev senere flyttet til Risør, hvor der ikke var et pigehold. Heldigvis lykkedes det efterhånden at få oprettet et pigehold også der. En film om integrering og om de mange ligheder og få forskelle der er mellem dem og os.

Selve historien er enkel (grænsende til det abstrakte); spændingen ligger lige så meget i rytmen, energien, det visuelle udtryk og i det smertedrama som udspiller sig i landskabet omkring huset. Karaktererne præsenteres som skygger på væggene af et hus, mens de går gennem fordøren. Billy er vidne til, at morens kæreste går til angreb på præsten. Et voldsomt slagsmål følger, sideløbende rejser og falder energien blandt musikanterne, koret og danserne, mens et begravelsesfølge bevæger sig over fjeld og sten med kisten. Svaret på slutningen bliver hængende i vinden «Kun mælkemanden» kender slutningen på historien.
 

Tor bor i Rjukan, er journalist i lokalavisen, spiller banko hver onsdag og dirigerer det lokale harmonikaorkester. Han elsker brunost og forguder Thor Heyerdahl. Men en opdagelse tager Tor med på en uventet rejse, hvor han ikke alene får muligheden for at opdage nye steder, men hele hans verdensopfattelse bliver forandret. En verden, hvor sprog er i stand til at forandre virkeligheden.

Dette er en selvstændig kortfilm, som tænkes udviklet som pilot til en spillefilm. Projektet er et samarbejde mellem Daniel Paida Larsen og Silvia Rossi, som sammen har udviklet en visuel stil baseret på fargekoncepter for den enkelte produktion.

Alle har en fortid. Det kan være belastende og føre til komplikationer, når man ender som politibetjent i sin hjemby og tvinges til at arrestere tidligere venner. For måske har de noget på dig? Måske står venskabet i vejen i situationen. Jonas Grimeland tager fat i en spændende problematik og sætter scenen, så dilemmaerne blive tydelige. Han ønsker at udforske situationerne, men har allerede en klar historie i bund, som hans visuelle univers kan formes omkring.

En ældre mand mister plutselig synet. Tvunget til at bo sammen med sine to yngre brødre, fokuserer han på sin lidelse og spreder vrede og fortvilelse rundt omkring sig. Basert på Bertolt Brechts novelle, er DEN BLINDE MANNEN en kortfilm som bruger en stiliseret og komisk ramme for at udforske det absurde i lidelse og dilemmaene med ego, retfærdighed og tro.

Midt på en øde bjergtop står der en dør, som fører ind til det ukendte. Kun en i gruppen, som kommer klatrende tør undersøge, hvad der er bag. Resten er skræmte for det nye og ukendte. Men tør man møde det ansigt til ansigt bliver man beriget.

«Dørterskel – Et prosjekt på tvers» er et kunstprojekt under udvikling, hvor Processen gennomføres sammen med en danser, en billedkunstner og en musiker. Hver aktør skal lave hver sit produkt, men bruger hverandres processer, metoder og virkemidler i deres arbejde med de enkelte projekter, som kan fungere sammen på en utstilling, men også alene på en festival. Gennem samarbejdet og den gensidige inspiration dukker nye veje op.

Filmen er et eventyr, hvor musikken, dansen og billedkunsten spiller en rolle i universet. Samtidig er historien inspireret af nutidens frygt for det fremmede.