Selve historien er enkel (grænsende til det abstrakte); spændingen ligger lige så meget i rytmen, energien, det visuelle udtryk og i det smertedrama som udspiller sig i landskabet omkring huset. Karaktererne præsenteres som skygger på væggene af et hus, mens de går gennem fordøren. Billy er vidne til, at morens kæreste går til angreb på præsten. Et voldsomt slagsmål følger, sideløbende rejser og falder energien blandt musikanterne, koret og danserne, mens et begravelsesfølge bevæger sig over fjeld og sten med kisten. Svaret på slutningen bliver hængende i vinden «Kun mælkemanden» kender slutningen på historien.
