Flyplassmannen

Bag hver udvisning ligger der personlige historier og store personlige omkostninger. «Flyplassmannen» er en kompliceret historie såvel for de involverede, som filmskaberne og yderligere kompliceret på grund af Coronasituationen. Arlen Khadaa har lavet sig et hjem i et hjørne af den internationale del af flyplassen i Kirgisistan. Her har han boet det sidste år. Han har levet af flypladsmad, men efter Coronaen lukkede flypladsen er der kun en kiosk åben, så nu er det kun muligt at få lidt frugt og brød. Spørgsmålet er om det lykkes hans familie og deres venner i Kristiansand at overbevise myndighederne om, at han er statsløs, at han risikerer fængsel i Kirgisistan, hvis han går ud af lufthavnen og at han kommer til at dø, hvis der ikke snart sker noget.

Behandlet som expressansøgning

Om å se skogen for bare trær

Skoven er for mange et sted med frisk luft og rekreationsmuligheder eller et vildt og mystisk sted. For skovejeren er skoven et livsgrundlag forvaltet gennem generationer. Der er ofte en modsætning mellem disse to opfattelser af skoven.

I Norge går der en akse mellem by og land eller center og periferi. Splittelsen se tydelig i forvaltning og politik, kultur og kunst. Måske fordi de fleste af dem der mener noget om miljø bor i byen, mens få bor i og ejer skov. Taler vi stammesprog, hvor kvadratmeterpris, bærekraft og miljøværn står i kontrast til hektar, bonitet og kubikmeter. Dokumentaren blander fakta med skovens mange udtryk ofte set gennem et kunstnerisk blik.

Den deprimerte klovnen

Knut Østrådal gik uden forvarsel ind i en alvorlig depression. En terrorist og nogle spanske klovne hjalp ham ud af den. Nu laver han teater om depressionen og driver et privat asylmodtag i Barcelona. Dokumentaren viser uddrag af teaterforestillingen og rekonstruerer den kaotiske depressionstid i forsøget på at forstå en sygdom, som desværre alt for mange oplever. Samtidig følger vi hans nye og meningsfulde liv i Barcelona.
Under depressionen løste Knut krydsord og udpegede sig et træ han kunne hænge sig i. Både krydsord og træet vil blive en del af det visuelle univers. Filmen vil få nyskrevet musik.

Kystens nomader

Kystens nomader rejste fra Trondhjem til Skien – de havde bygget skibene om, så de kunne bo der, når de ikke vandrede ind i landet for at sælge sytråd og nåle, slibe knive mv. De havde deres eget sprog og rødder i romanifolket. De var ikke vellidt blandt øvrighed og præsteskab og i løbet af 1900-tallet blev 1500 børn tvangsfjernet og genopdraget. Sproget forsvandt og mange forsøgte og forsøger stadig at skjule deres herkomst.

Ole Tellefsen og Svein Tallaksen har endnu en gang gravet en ukendt historie frem. Store dele af den udspiller sig på Sørlandskysten og historien vil blive fortalt dels gennem eksperter, dels gennem dramatiseringer – en fortællestil, som har vist sin styrke i de tidligere produktioner.

Baby boom

Ti unge kvinder forsvinder pludselig. Et meteornedslag bringer dem tilbage, men ikke helt som de var. Martine har kun en ting i hovedet – at få sig mand eller rettere sex – og nogen er villige, for nogen mænd drømmer jo om at få dame. Men netop Martine skulle Runar nok have sagt nej til – ikke fordi hun er håndfast og lettere brutal, men fordi han bliver gravid og nødt til at føde gennem penis. Og det går bedre for barnet end for ham.

Skræk, scifi mv. i bedste blanding – samtidig bliver det en interaktiv film, hvor seeren flere steder får mulighed for at vælge alternativer.

Innestengt – barn og unge i en Koronatid

På grund af coronakrisen blev Barnefilmfestivalen og dens værksteder lukket ned – børn sidder hjemme og omgås kun små grupper – hvad betyder det for den enkelte, hvilken hverdag har de. Hvad savner de, hvad finder de på for at få tiden til at gå. Barnefilmfestivalen har i samarbejde med Vest-Agder museum, Marius Loland og Sørnorsk filmsenter sat gang i et projekt, hvor børn får ideer til at filme og kan sende film ind – disse samles til en større film, som skal have premiere på Barnefilmfestivalen 2021, mens en samling af film vises på Vest-Agder museum.

Alt som kunne ha vært

I 2014 drog Magnus Eliassen til Lofoten for at skrive ny musik. Efter en række år med succes med Sirkus Eliassen havde han behov for at genåbne/genopdage sig selv. Flygte fra forventninger og virkelighed. Efter flere uger i Lofoten rejste han til Etter Los Angeles for at producere plade med producenten Nasty Kutt. Enkle melodier begyndte at lyde som hits. Så kom nedturen. Og flugten tilbage til Lofoten – til at være alene med sig selv og finde melodien igen.

Ein av åkke/En av oss

På Vigeland, en lille bygd i Lindesnes kommune, bestemmer to ildsjele sig i 1990 for at starte en harmonikaklub. De vil videreføre den musikalske arv de er vokset op med. 40 år efter lever klubben stadig, men under nye vilkår. Bygden er nu en del af Mandal kommune og harmonikakulturen fjern for beslutningstagerne. Nu, som før, handler det om kampen for bygdekulturen. Det handler om identitet og tilhørighed. Det handler om rødder som stikker dybt. Og det handler om en virkelighed, som ligger længere og længere væk fra de urbane strøg. Men også om pågangsmod, humor og en stor fanskare.
En selvstændig opfølger til Med trekkspil til operaen.

Vi & Virus

Der er masser af forklaringer, pressemøder og henvendelser til voksne i forbindelse med coronakrisen, men forstår børn, hvad der sker eller går det hen over hovederne på dem. Hvad er en virus og hvorfor er det så vigtigt med afstand – hvad betyder det for os i fremtiden.

Fear of Missing Out

Ibrahim Mursal Warsame flygtede som barn fra Sudan. Da revolutionen begyndte fulgte han som så mange andre flygtede sudanere med på nettet. Han var lige parat til at rejse ned for at deltage, da styret begyndte at slå ned med hård hånd. Magtesløs sad han tilbage i Norge med en film på vej om en homosexuel sudaner (det er forbudt i Sudan). Alligevel måtte han bare ned for at filme inden premieren, som formentlig vil forhindre ham i at komme til Sudan foreløbig. Følelsen af at miste noget er stærk, når man er flygtet fra sit hjemland og stadig har meget af sin identitet der.