Tildelinger 1. runde 2019

Sørnorsk filmsenter har i første ansøgningsrunde i 2019 givet udviklingstilskud til 6 dokumentarer, 2 spil og 2 kortfilm, samt produktionstilskud til 2 dokumentarer og 3 kortfilm. Heraf er 4 projekter med tilskud på over 100 000 blevet behandlet på styremødet 4.3.2019 Der er i alt givet tilskud på NOK 1 505 000 i første runde.

Udviklingstilskud:

Dokumentar

Amodeivisuel AS i samarbejde med XM Ekstra Medium: Depression, the dokumentar
Producent: Rikard Amodei
Manus og regi: Christian Wulff
70 000 kr
Knut Østrådal gik uden forvarsel ind i en alvorlig depression. En terrorist og nogle spanske klovne hjalp ham ud af den. Nu laver han teater om depressionen, driver et privat asylmodtag i Barcelona.

Media Service AS og Storymakers: Fra fotefar til firefelt – pilot
Producent: Svein Tallaksen
Manus og regi: Ole Tellefsen
150 000 kr
I de første tider var der kun stier. Man gik. Efterhånden, som man fik hest og vogn blev stierne bredere og bredere og nu til dagens motorvej, som gør rejsetiden kortere og kortere. Man fandt vejen over eller rundt om fjeldene, langs eller over fjordene med båd, indtil tunneller og broer gjorde rejsevejen kortere.

Worldview Production: Imaginary country
Producent: Roberto Gonzales
Manus og regi: Angela Bravo
50 000 kr
Mange chilenere flygtede til Skandinavien efter kuppet i Chile i 1973. De havde ingen mulighed for at vende tilbage. Deres børn blev født her i skyggen af forældrenes drøm om at vende tilbage til deres elskede hjemland. Tvungne til at tale spansk hjemme. Identiteten blev splittet mellem to nationer. Et land de aldrig havde besøgt og et land de voksede op i. Det var en flugt fra undertrykkelse, tortur og død, som så mange andre i dag.

Villmarksfilm A/S: Tettere på naturen
Producent: Chris Thomas Johansen
Manus og regi: Chris Thomas Johansen og Jostein Hellevik
75 000 kr
Jostein og Maj Lena ønskede at komme væk fra bylivet. De endte på en fjeldside på Døli gård. De driver gården med deltidsjob ved siden af. Det kryr af alle slags dyr. Naturen er lige udenfor vinduet og en af Josteins store lidenskaber er fotografering af dyr i naturen.

Fenomen tv, film og scene: Under 
Producent: Tom Marius Kittelsen og Karina Lystad
Manus og regi: Daniel Fahre
200 000 kr
Verdens største og Europas eneste undersøiske restaurant med plads til 100 gæster bygges på Norges sydspids. Med udsyn til fisk og havbund i al slags vejr kommer gæsterne til at indtage udsøgte retter baseret på de råvarer, som findes lige udenfor vinduerne.

Novemberfilm: Utafor
Producent: Kjetil Johnsen
Manus og regi: Mari Storstein
25 000 kr
Officielt er Norge et ligestillingssamfund. Men gælder det også, når man er anderledes og ikke passer ind i malen? Har alle ret til egen bolig, uddannelse og medicin eller gælder det kun for de såkaldt normale.

Interaktive produktioner/spil

Filmplot: Filmspel™
Producent: Torgeir Kalvehagen
Manus: Grete Salomonsen
Regi: Torgeir Kalvehagen
100 000 kr
Barnevandringer var almindelige på Sørlandet i Norge. Selv helt små børn blev sendt på vandring for at finde arbejde og mad om sommeren. Stierne findes i dag, som vandrestier og et spil kan gøre det mere interessant og ikke mindst mere oplysende at gå turen.

Moltolox Studios AS: Nasjonalparkspillet
Producent: Ole Åkra
100 000 kr
Nationalparkspillet er en audiovisuel oplevelse/spil som udfordrer besøgende børn (og voksne) i «Raet nasjonalpark» til at deltage i en interaktiv skattejagt. Børnene skal finde skjulte symboler på forskellige nøglepunkter i parken og vil få noget at vide, lære og opleve spændende hemmeligheder om stedet de er på og om naturen omkring dem. Spillet blander animation, 3D og skuespil. Parken er stor og det er muligt at springe ind hvor som helst og få en oplevelse. Det vil være muligt at spille spillet på norsk, engelsk og tysk

Kortfilm

Forbes Film: Portør
Producent: Iain Forbes
Manus og regi: Lisa Enes
60 000 kr
Portørerne befinder sig næstnederst i hierarkiet på et sygehus. De overses af dem på toppen af hierarkiet, men for patienterne er det som oftest dem, der har tid til en snak, mens sengen bliver kørt fra et sted til et andet. For nogen er det et job for hele livet, for andre et midlertidigt sted. Et job man kan få uden uddannelse.

Copter film i samarbejde med CFC Cph: ROCKING SPIRITS ROLLING
Producent: Casper Høyberg
Manus og regi: Helene Magnhild Kjeldsen
25 000 kr
Miljøproblemerne kan sættes i perspektiv og i spil på mange måder. Helene Magnhild Kjeldsen sætter problematikkerne under debat i sit poetiske dukkeunivers i en blanding mellem dukker og realfilm.

Produktionstilskud:

Dokumentar

FABB001: False Belief
Producent: Ingebjørg Torgersen
Manus Ingebjørg Torgersen
Regi: Lene Berg
100 000 kr
Regissøren Lene Berg flytter sammen med sin kæreste i Harlem. Han er forlægger, engageret i politik, i det område han bor i og siger fra, når noget ikke fungere. Det fører først til en arrestation, så til en anden. Anklagerne kommer fra de velstående og hvide naboer og langt fra alt er sandt. Men det tilbagevises ikke af de offentlige myndigheder. I filmen forsøger Lene Berg sammen med sin kæreste at finde ud af, hvad der ligger bag – for det kan vel ikke skyldes, at han er sort?

Indiefilm sammen med Mosaikkfilm og Magic Hour: Reisen til Utopia
Producent: Carsten Aanonsen
Manus og regi: Erlend Eirik Mo
200 000 kr
Regissørens familie flytter efter en del år i Telemark til Danmark. I de sidste år har der været mange rejser på grund af jobs i Lillehammer, Danmark mv. Noget som ikke helt passer regissørens energibevidste kone. For der må gøres noget ved vores forbrug af energi, hvis kloden skal overleve på sigt.

Kortfilm

Them girls film: Hendelser på et fly
Producent: Maria Thorkildsen
Manus: Trond Arntzen
Regi: Rikke Gregersen
280 000 kr
En ung mand skal udvises af Norge, men en kvinde på flyet nægter at sætte sig ned med mindre de lader den unge mand blive i Norge. Pludselig bliver så vel flypersonalet som de øvrige passagerer tvungne til at tage stilling til sagen. Filmen bygger på en hændelse i Sverige.

Forbes film: Lightshadow Live Sessions vol. 2
Producent: Iain Forbes
Manus: Iain Forbes og Nicholas Sillitoe
Regi: Iain Forbes
40 000 kr
Hvordan påvirker rum vores indtryk af musik? Hvordan kan et sted påvirkes af lyd? Hvor går grænsen mellem dokumentation, live performance, musical og musikvideo? Hvordan kan vi tage et opgør med den “moderne” musikvideo, hvor filmen ofte fungerer, som en reklame for artisten?

Scalescope: MÆCKBöFF
Producent: Daniel Øynes
Manus og regi: Daniel Øynes
30 000 kr
En søn og en far mødes for første gang i mange år. Et opgør venter. Et spil på liv og død – med skakbrikker. Begge vil vinde, begge beskylder den anden for at snyde og begge gør det.

Sørnorsk Filmsenter AS

Kongensgate 6
N-4610 Kristiansand
post@sornorskfilm.no
+47 918 08 221

Våpenskjold

Levert av Egde