2018

Velg år:

Reisen til Utopia

Regissørens familie flytter efter en del år i Telemark til Danmark. I de sidste år har der været mange rejser på grund af jobs i Lillehammer, Danmark mv. Noget som ikke helt passer regisørens energibevidste kone. For der må gøres noget ved vores forbrug af energi, hvis kloden skal overleve på sigt. Derfor har hun fundet et miljø- og energirigtigt bosted i Danmark. Problemet er bare at 1. stedet ikke er færdigt til indflytning som lovet. 2. deres fælles teenagedatter absolut ikke synes, at dette er fedt – hun vil bare være popstjerne og helst metallisk – længst muligt væk fra morens operajob. For hende er rejsen til Danmark måske et skridt nærmere sangerdrømmen, men samtidig er det nye bosted kun utopia – hvad skal hun ude på landet i Danmark i et energirigtigt hus? Egentlig er det jo datterens fremtid på en ikke alt for ødelagt jord moren slås for, men ønsker datteren det?

Flytningen bliver ikke så enkel som forventet. Projektet bliver ikke færdigt som lovet og heller ikke til prisen. Familien flytter 7 gange på to år og kærligheden sættes på prøve, men holder også familien sammen.

Det er første gang Erlend Mo sætter fokus på sin egen familie, men her er helt uden tvivl stærke karakterer også i resten af søskendeflokken. De er artikulerede samtidig med, at de har glæden over sangen, kunst mv. tilfælles. Samt en grundlæggende kærlighed.

Les mer

Alt for Norge

Store sportsbegivenheder lever længe i erindringen. Især dem, hvor David vinder over Goliath – mod alle odds.

Men er det altid mod alle odds, handler det om god forberedelse, de rette mennesker på ret plads til ret tid eller, hvordan lykkes det David at vinde på en måde, som gør, at vi stadig kan snakke om det uanset, hvor lang tid der er gået siden. Filmen fortæller de personlige historier bag succes. Om da lille Norge spillede mod de store fodboldnationer i VM.

Les mer

Utafor 2

Officielt er Norge et ligestillingssamfund. Men gælder det også, når man er anderledes og ikke passer ind i malen? Har alle ret til egen bolig, uddannelse og medicin eller gælder det kun for de såkaldt normale. Mari Storstein er selv funktionshæmmet og har måttet kæmpe for retten til at bo i egen bolig, få uddannelse og nu en medicin, som kan forandre hendes liv. En medicin, som kun er bevilliget til dem under 18 år, mens dem over 18, dvs. ca. halvdelen af dem der har sygdommen i Norge ikke får den.

Det får Mari til at stille spørgsmål også ved andre temaer – retten til uddannelse, bolig, sexualliv mv. Som funktionshæmmet har hun dels viden, dels mulighed for at stille spørgsmål, som ingen andre programledere vil kunne få svar på.

Hendes forrige tv-serie Søsken var enormt populær blandt seerne og har netop fået Gullruten.

Les mer

Fun-Factory

Et ægtepar oplever et skænderi mellem to kvinder og direktøren for en forlystelsespark. Skal de blande sig eller skal de ikke? Hvis – så burde konflikten kunne løses. Men sådan går det ikke – og det harmoniske ægtepar ender i en konflikt, som de måske kunne have undgået, hvis de ikke havde lyttet og forsøgt at løse konflikten.

Filmen indgår i et europæisk projekt, hvor filmen dels er en selvstændig kortfilm – dels en del af en spillefilm.

Projektet er behandlet som hastesag pga indspilningstidspunktet

Les mer

The mummy returns

Francos lig skal graves op. Absurd nok er det én munk, som sidder på «rettighederne». Der er mange meninger om dette. Både omkring det at forstyrre gravfreden, men også det politiske aspekt. Hvilke politiske diskussioner blev begravet sammen med Franco og hvor mange af dem bliver gravet op sammen med ham – hvis opgravningen ikke standses.

Behandlet som hastesag, da mumien skal graves op 22.11.2018.

Les mer

De Utstøtte

Spedalskhed findes ikke længere. I hvert fald ikke på officielt. Antibiotika kan kurerer spedalskhed, så det burde heller ikke findes. Alligevel findes det ex. på Madagaskar og der kommer stadig nye tilfælde. Hvorfor? Historier fra Madagaskar kobles med norske historier. Først i 1970 erklærede man i Norge, at der ikke længere fandtes nogen med spedalskhed – selv i landet, hvor Gerhard Henrik Armauer allerede i 1873 identificerede bakterien, som er årsagen til spedalskhed.

Les mer

Resepsjonisten

Natten er stilletid på et hotel, men også tidspunktet, hvor nattevagten kan opleve særlige møder. I Resepsjonisten oplever nattevagten tre usædvanlige møder. Den gamle fulde kvinde uden penge, som han forbarmer sig over og giver et værelse og som viser sig at være en plejehjemsbeboer. En gammel karismatisk mand, som vælger at afslutte livet på sit sædvanlige værelse på hotellet og et måske ikke helt lykkeligt brudepar.

Les mer

Charlie Surfer

Charlie er autist, hvilket giver mange problemer i det daglig, men når Charlie surfer finder han både ro og glæde, men også kammeratskab med de andre i gruppen. Alle lider af autisme i en eller anden grad. Charlie er vældig velformuleret omkring sin sygdom, omkring det at være anderledes og i visse tilfælde føle sig sat udenfor. Surfermiljøet er vældig visuelt.

Regissøren Pia Strømme er selv surfer og har arbejdet som frivillig træner for blandt andet Charlie. Fenomenfilm har indledt et samarbejde med Halvor Nitteberg, som har stor erfaring og succes med denne type film om børn med særlige vanskeligheder. Tidligere film har både haft et stort publikum og vundet international anerkendelse.

Les mer

Nøytralitetens pris – serien

Kunne den tyske okkupation være undgået?
Historien om Altmark (tidligere støttet som Nøytralitetens pris) viser, at sænkningen af skibet var en medvirkende årsag til, at Hitler besluttede sig til, at Norge skulle besættes.Alligevel holdt regeringen stædigt fast i neutraliteten. Sænkningen af troppetransportskibet Rio de Janiero 8.4.(tidligere støttet som dokumentar med den titel) og varslingen til Oslo blev ignoreret. Og selve den 9.4. var hverken de nye fly eller antiluftskytset klart til forsvar. Sænkningen af Blücher uden for Oscarsborg betød, at Oslo i realiteten blev indtaget af en håndfuld soldater. Endelig blev der mobiliseret med brevpost, som tog tre dage. Regering og kongefamilie flygtede.
Tyskerne blev overvundet i Narvik – hvordan ville krigen have set ud, hvis advarslerne var blevet taget alvorligt og Oslo forsvaret.

Det er tre forskellige historier, som i udgangspunkt er udviklet eller udvikles af forskellige producenter. Temamæssigt og historiemæssigt hører de sammen og udvikles nu, som et fælles projekt til en 3 episoders tv-serie.

Les mer

Fish

Fish er en visuel leg med identitet. Den unge kvinde ved ikke helt, hvem hun er og det er heller ikke altid hun kan skelne mellem underbevidstheden og virkeligheden. Hun forsøger at opsøge sin fortid og sine familierelationer for at finde sig selv.

Les mer