Tildelinger

Velg år:

The Lightshadow Sessions vol. 2

Hvordan påvirker rum vores indtryk af musik? Hvordan kan et sted påvirkes af lyd? Hvor går grænsen mellem dokumentation, live performance, musical og musikvideo? Hvordan kan vi tage et opgør med den “moderne”musikvideo, hvor filmen ofte fungerer, som en reklame for artisten?

Dette er nogle af de spørgsmål regissør Iain Forbes og komponist Nicholas Sillitoe stillede sig selv og hinanden, da samarbejdet omkring The Lightshadow sessions blev påbegyndt. Begge havde fra hver sin fagdisciplin en interesse i og et ønske om at forske i overgangen mellem kunstformene og blev enige om at forenes i et tværfagligt film- og musikprojekt.

De ønsker at bygge videre på deres erfaringer fra den første film og yderligere udforske rummet mellem det visuelle, musikken og location med to andre sange af Anne Marie Almedal.

Resultatet bliver dels en selvstændig film, dels en film, hvor alle 4 sange indgår.

Les mer

Imaginary Country

Mange chilenere flygtede til Skandinavien efter kuppet i Chile i 1973. De havde ingen mulighed for at vende tilbage. Deres børn blev født her i skyggen af forældrenes drøm om at vende tilbage til deres elskede hjemland. Tvungne til at tale spansk hjemme. Identiteten blev splittet mellem to nationer. Et land de aldrig havde besøgt og et land de voksede op i. Det var en flugt fra undertrykkelse, tortur og død, som så mange andre i dag.

Angela Bravo arbejder i en blanding af arkivbilleder, animation og realfilm og har fundet et samarbejde med i Telemark med Roberto Carlos Gonzales, som ligeledes har sydamerikansk baggrund.

 

Les mer

ROCKING SPIRITS ROLLING

Miljøproblemerne kan sættes i perspektiv og i spil på mange måder. Helene Magnhild Kjeldsen sætter problematikkerne under debat i sit poetiske dukkeunivers. Dukker, musik og virkelighedens miljøproblemer spiller sammen.

Les mer

Utafor 2

Officielt er Norge et ligestillingssamfund. Men gælder det også, når man er anderledes og ikke passer ind i malen? Har alle ret til egen bolig, uddannelse og medicin eller gælder det kun for de såkaldt normale. Mari Storstein er selv funktionshæmmet og har måttet kæmpe for retten til at bo i egen bolig, få uddannelse og nu en medicin, som kan forandre hendes liv. En medicin, som kun er bevilliget til dem under 18 år, mens dem over 18, dvs. ca. halvdelen af dem der har sygdommen i Norge ikke får den.

Det får Mari til at stille spørgsmål også ved andre temaer – retten til uddannelse, bolig, sexualliv mv. Som funktionshæmmet har hun dels viden, dels mulighed for at stille spørgsmål, som ingen andre programledere vil kunne få svar på.

Hendes forrige tv-serie Søsken var enormt populær blandt seerne og har netop fået Gullruten.

Les mer

False Belief

Regissøren Lene Berg flytter sammen med sin kæreste i Harlem. Han er forlægger, engageret i politik, i det område han bor i og siger fra, når noget ikke fungere. Det fører først til en arrestation, så til en anden. Anklagerne kommer fra de velstående og hvide naboer og langt fra alt er sandt. Men det tilbagevises ikke af de offentlige myndigheder. I filmen forsøger Lene Berg sammen med sin kæreste at finde ud af, hvad der ligger bag – for det kan vel ikke skyldes, at han er sort? Filmen arbejder bevidst med farverne i interviewsituationerne, ligesom der bruges collager i de scener, hvor det er umuligt at få modparten til at stille op og hvor Lene Berg spekulerer i scenarierne.

Les mer

Vreng

Jørgen har mistet fodfæste i livet og mener han kun kan genfinde det ved at finde den ultimative guitarlyd.

Les mer

Fun-Factory

Et ægtepar oplever et skænderi mellem to kvinder og direktøren for en forlystelsespark. Skal de blande sig eller skal de ikke? Hvis – så burde konflikten kunne løses. Men sådan går det ikke – og det harmoniske ægtepar ender i en konflikt, som de måske kunne have undgået, hvis de ikke havde lyttet og forsøgt at løse konflikten.

Filmen indgår i et europæisk projekt, hvor filmen dels er en selvstændig kortfilm – dels en del af en spillefilm.

Projektet er behandlet som hastesag pga indspilningstidspunktet

Les mer

The mummy returns

Francos lig skal graves op. Absurd nok er det én munk, som sidder på «rettighederne». Der er mange meninger om dette. Både omkring det at forstyrre gravfreden, men også det politiske aspekt. Hvilke politiske diskussioner blev begravet sammen med Franco og hvor mange af dem bliver gravet op sammen med ham – hvis opgravningen ikke standses.

Behandlet som hastesag, da mumien skal graves op 22.11.2018.

Les mer

De Utstøtte

Spedalskhed findes ikke længere. I hvert fald ikke på officielt. Antibiotika kan kurerer spedalskhed, så det burde heller ikke findes. Alligevel findes det ex. på Madagaskar og der kommer stadig nye tilfælde. Hvorfor? Historier fra Madagaskar kobles med norske historier. Først i 1970 erklærede man i Norge, at der ikke længere fandtes nogen med spedalskhed – selv i landet, hvor Gerhard Henrik Armauer allerede i 1873 identificerede bakterien, som er årsagen til spedalskhed.

Les mer

Resepsjonisten

Natten er stilletid på et hotel, men også tidspunktet, hvor nattevagten kan opleve særlige møder. I Resepsjonisten oplever nattevagten tre usædvanlige møder. Den gamle fulde kvinde uden penge, som han forbarmer sig over og giver et værelse og som viser sig at være en plejehjemsbeboer. En gammel karismatisk mand, som vælger at afslutte livet på sit sædvanlige værelse på hotellet og et måske ikke helt lykkeligt brudepar.

Les mer