Heldigvis opklares de fleste drab og forsvindingssager, men ind i mellem sander sporene til. For de efterladte gør det savnet og sorgen endnu større. For nogen mennesker bliver det en gåde, som må løses uanset om sagen er forældet.
Marianne-sagen tages op til fornyet granskning i 2018. Kan man finde svarene på, hvad der egentlig skete den gang i 1981. Fulgte politiet alle nødvendige spor. Er det muligt at finde Mariannes morder i dag. Der er dukket nye spor op i sagen.
Hvad definerer en god forældre og hvem gør det. I visse tilfælde er det børneværnet, som når de først har fældet en dom kan være svære at få til at ændre den. Samtidig er det ikke en problematik, hvor det bare handler om sort og hvidt, selvom nogen børn fjernes uden at burde være fjernet, andre ikke bliver det selvom det ville være det bedste, så er der også mange eksempler på gode afgørelser.
Tv-serien ser nærmere på, hvad det vil sige at være gode forældre gennem en konkret sag, hvor 4 børn blev fjernet og hvor det tog 3 år inden de sidste 2 kom tilbage til familien. Herfra perspektiveres der til børneværnets historie og til andre sager.
I maj 2018 fik Norge sin sandheds- og forsoningskommission, som skal danne grundlag for fortsat forsoning mellem samer, kvener og den norske majoritetsbefolkning. Men err kirken klar til at anerkende den samiske kultur som ligeværdig med den norske? Er kirke og stat klar til at handle efter ordene? Er der plads til joik og trommer i en multikulturel kirke?
Vi følger processen gennem 3 hovedkarakterer, Rolf Steffensen, nyutnevnt prest for Lulesamerne og drivende i forsoningsarbejdet.
Anne Kalstad Mikkelsen, seniorrådgiver på Hamarøy, medlem i sandheds- og forsoningskommission. Same med stærke holdninger samt Anna Kuoljok, svensk same bosatt i Tysfjord, uddannet akutsygeplejerske og tidligere diakon i den norske kirke i Tysfjord.
I de første tider var der kun stier. Man gik. Efterhånden, som man fik hest og vogn blev det bredere og bredere til dagens motorvej, som gør rejsetiden kortere og kortere op hovedstrøgene. Man fandt vejen over eller rundt om fjeldene, langs eller over fjordene med båd, indtil tunneller og broer gjorde rejsevejen kortere.
Dette er en historie såvel om de mennesker, som har rejst og rejser landet rundt, om rejserne de foretog og om dem, der ændrede færdselsårene til det vi kender i dag.
Regissøren Ole Tellefsen har som skuespiller bevæget sig rundt på stort set alle norske veje. Med sine tidligere film har han også bevæget sig tilbage i historien. Det er derfor ret så oplagt, at han har ladet sig inspirere til at fortælle historien om, hvordan nordmænd har bevæget sig rundt fra tidernes morgen til i dag.
Nedlagt, fordi NRK laver serie om dette.
Officielt er Norge et ligestillingssamfund. Men gælder det også, når man er anderledes og ikke passer ind i malen? Har alle ret til egen bolig, uddannelse og medicin eller gælder det kun for de såkaldt normale. Mari Storstein er selv funktionshæmmet og har måttet kæmpe for retten til at bo i egen bolig, få uddannelse og nu en medicin, som kan forandre hendes liv. En medicin, som kun er bevilliget til dem under 18 år, mens dem over 18, dvs. ca. halvdelen af dem der har sygdommen i Norge ikke får den.
Det får Mari til at stille spørgsmål også ved andre temaer – retten til uddannelse, bolig, sexualliv mv. Som funktionshæmmet har hun dels viden, dels mulighed for at stille spørgsmål, som ingen andre programledere vil kunne få svar på.
Hendes forrige tv-serie Søsken var enormt populær blandt seerne og har netop fået Gullruten.
Kunne den tyske okkupation være undgået?
Historien om Altmark (tidligere støttet som Nøytralitetens pris) viser, at sænkningen af skibet var en medvirkende årsag til, at Hitler besluttede sig til, at Norge skulle besættes.Alligevel holdt regeringen stædigt fast i neutraliteten. Sænkningen af troppetransportskibet Rio de Janiero 8.4.(tidligere støttet som dokumentar med den titel) og varslingen til Oslo blev ignoreret. Og selve den 9.4. var hverken de nye fly eller antiluftskytset klart til forsvar. Sænkningen af Blücher uden for Oscarsborg betød, at Oslo i realiteten blev indtaget af en håndfuld soldater. Endelig blev der mobiliseret med brevpost, som tog tre dage. Regering og kongefamilie flygtede.
Tyskerne blev overvundet i Narvik – hvordan ville krigen have set ud, hvis advarslerne var blevet taget alvorligt og Oslo forsvaret.
Det er tre forskellige historier, som i udgangspunkt er udviklet eller udvikles af forskellige producenter. Temamæssigt og historiemæssigt hører de sammen og udvikles nu, som et fælles projekt til en 3 episoders tv-serie.
Kystmat – med Rune & Margit & Moi, sesong 1 er et matopplevelsesprogram med fokus på rene, tradisjonelle norske smaker og lokale råvarer. TV-serien skiller seg ut fra andre matprogram ved at vi tilnærmer oss mat som noe «mer enn det vi putter i munnen» – vi er i like stor grad opptatt av «prosessene før maten» og «kulturen rundt maten». Og ikke minst de gode historiene…
Heldigvis opklares de fleste drab og forsvindingssager, men ind i mellem sander sporene til. For de efterladte gør det savnet og sorgen endnu større. For nogen mennesker bliver det en gåde, som må løses uanset om sagen er forældet.
Hvad sker der bag facaderne i det pæne Norge. Filmene kommer til at se bag facader, som de fleste opfatter, som pæne og hvor de færreste tror, at det samme ikke er tilfældet på den anden side.
Kunne den tyske okkupation være undgået?
Historien om Altmark (tidligere støttet som Nøytralitetens pris) viser, at sænkningen af skibet var en medvirkende årsag til, at Hitler besluttede sig til, at Norge skulle besættes.Alligevel holdt regeringen stædigt fast i neutraliteten. Sænkningen af troppetransportskibet Rio de Janiero 8.4.(tidligere støttet som dokumentar med den titel) og varslingen til Oslo blev ignoreret. Og selve den 9.4. var hverken de nye fly eller antiluftskytset klart til forsvar. Sænkningen af Blücher uden for Oscarsborg betød, at Oslo i realiteten blev indtaget af en håndfuld soldater. Endelig blev der mobiliseret med brevpost, som tog tre dage. Regering og kongefamilie flygtede.
Tyskerne blev overvundet i Narvik – hvordan ville krigen have set ud, hvis advarslerne var blevet taget alvorligt og Oslo forsvaret.
Det er tre forskellige historier, som i udgangspunkt er udviklet eller udvikles af forskellige producenter. Temamæssigt og historiemæssigt hører de sammen og udvikles nu, som et fælles projekt til en 3 episoders tv-serie.
Kongensgate 6
N-4610 Kristiansand
post@sornorskfilm.no
+47 918 08 221
