Regisørens familie flytter efter en del år i Telemark til Danmark. I de sidste år har der været mange rejser på grund af jobs i Lillehammer, Danmark mv. Noget som ikke helt passer regisørens energibevidste kone. For der må gøres noget ved vores forbrug af energi, hvis kloden skal overleve på sigt. Derfor har hun fundet et miljø- og energirigtigt bosted i Danmark. Problemet er bare at 1. stedet ikke er færdigt til indflytning som lovet. 2. deres fælles teenagedatter absolut ikke synes, at dette er fedt – hun vil bare være popstjerne og helst metallisk – længst muligt væk fra morens operajob. For hende er rejsen til Danmark måske et skridt nærmere sangerdrømmen, men samtidig er det nye bosted kun utopia – hvad skal hun ude på landet i Danmark i et energirigtigt hus? Egentlig er det jo datterens fremtid på en ikke alt for ødelagt jord moren slås for, men ønsker datteren det?
Det er første gang Erlend Mo sætter fokus på sin egen familie, men her er helt uden tvivl stærke karakterer også i resten af søskendeflokken. De er artikulerede samtidig med, at de har glæden over sangen, kunst mv. tilfælles. Samt en grundlæggende kærlighed.
Dette kan blive en poetisk – for sådan tænker Erlend Mo, kontrastfyldt – for sådan er hans famlie – morsom, musisk og miljøengageret/nde film.
