Krigshistorien fortælles som regel i overordnede linjer. Personerne vi hører om er i de fleste tilfælde mænd eller unge voksne, sjældnere kvinder men som regel aldrig børn. Nogle af de børn vi har hørt om eller fået historierne til er tyskerungerne – altså «skurkenes» børn. Men mange børn havde en far, en mor, en onkel og nogen gange flere familiemedlemmer, som var helte og som i mange tilfælde ofrede livet. Nogle af børnene blev brugt som budbringere. En af dem var Lasse, som til med blev pågrebet sammen med sin far. Selv slap Lasse fri, mens faren blev henrettet. Som en sand helt med ordene «Vi skal dø stående, gutter!» Lasse har ikke villet fortælle sin historie før, men nu, hvor alderen melder sig er han villig til at fortælle. Dels om hvad han oplevede den gang, men også hvad det har betydet, at han mistede sin far i kampen for et frit Norge.
