Når det bliver forbudt at samles på offentlige steder er det ikke enkelt, hverken for musikbranchen eller dem der lever af at arrangere koncerter, events mv. Pludselig bliver det relevant at tænke kreativt, anderledes, digitalt – hvad kan man få til og hvordan, så byens musikliv og ens eget ikke går under i krisen.
Vi skal bag kulisserne og se, hvordan begrænsninger skaber nye initiativer, udtryksformer og sammenhold. Nedlukningen pga coronaen skabte mange frustrationer og klager, men også nytænkning hos nogen af aktørerne.